FERSK KØD
Vi udvælger vores råvarer med omhu og køber hele kødkroppe af både okse- og svinekød og udelukkende af dansk oprindelse. Det betyder, at vi kan tilbyde alle udskæringer.
Oksekødet kommer fra kvier, der er en krydsning mellem limousine og blonde, hvilket giver store, kødfulde bøffer og et lyst, saftigt kød. Dyrene går på græs, hvilket også er med til at sikre den gode smag og kvalitet.
Svinekødet kommer fra frilandsgrise, hvor vi udvælger dyr, hvor størrelse og kvalitet passer sammen.
I ugen op til påske får vi hele danske lam hjem, som sælges i stykker af ryg, bov og kølle.
Vi sælger også lam fra New Zealand, som fås i flere forskellige udskæringer.
FYRAFTENSMENU
Hver fredag sælges en nem og lækker fyraftensmenu. Menuen varierer fra uge til uge og er pakket i emballage lige til ovnen. Der kræves kun 20-30 minutters stegetid og maden er klar.
Hver fredag (dog ikke i uge 28-30). Pr. bakke fra 179,- kr.
FÆRDIGRETTER
Hver dag laver vi friske færdigretter, der gør det nemt at få et godt måltid på bordet. Retterne skal blot varmes 5 min. minutter i mikroovn før de er klar til servering.
Derudover finder du altid et udvalg af nemme tilbehørsprodukter i butikken, som for eksempel tomat- eller flødekartofler, nordisk coleslaw og kartoffelsalat.
I vores butiksfryser finder du omkring 25 forskellige retter som nemt kan optøs og varmes eller tilberedes derhjemme.
GRILLSPECIALITETER OG PØLSER
GRILLPØLSER
Hos Slagter Dyrby lægger vi stor vægt på smagfulde grillpølser med et meget højt kødindhold. Vi producerer 15 forskellige varianter, så der er noget for enhver smag. Hvilken er din favorit?
GRILLSPECIALITETER
I vores disk finder du et bredt udvalg af færdigmarinerede specialiteter, som er klar til grillen eller ovnen.
Her kan du blandt andet vælge vores store Texas-steaks på op til 1000 gram, T-bone steaks og entrecotes, marinerede kyllingebryster, urte og hvidløgsmarinerede lammekroner, lammeculotter, lammefilet, grillkøller samt marineret andebryst og meget mere.
JULEFROKOSTER
JUL I LØKKEN
Hos Slagter Dyrby finder du et stort udvalg af klassiske juleprodukter, hvor kvalitet og tradition er i fokus. Vi tilbyder blandt andet hamburgerryg, bacon, blodpølse, ande confit, andesauce samt hjemmelavet risalamande med kirsebærsauce.
Fra vores eget pølsemageri tilbyder vi et bredt udvalg af pålæg, herunder speget lam, rullepølser, spegepølser og paté. Derudover har vi et udvalg af sild og oste, som hører julen til.
Ænder og kalkuner skal bestilles i forvejen.
- Alle vores produkter er naturligvis hjemmelavede.
- Anretninger er ekskl. brød og smør (kan tilkøbes).
- Alle priser er pr. kuvert og inklusiv moms.
Vi glæder os til at være en del af din jul.
KØDPAKKER
Vil du gøre hverdagen nemmere, tilbyder vi færdige kødpakker med kød til hele ugen.
Her får du et nøje sammensat udvalg af forskellige udskæringer, så du har det, du skal bruge til både hverdagens måltider og nem aftensmad.
Alt er pakket, klar til brug og lige til at lægge i fryseren, så du altid har god kvalitet ved hånden, når det skal være nemt.
PATÉ OG POSTEJ
De fleste slagtere er hver især kendt for deres egen leverpostej.
Det er vi også hos Slagter Dyrby.
Vi producerer flere gange om ugen, efter vores gamle opskrifter, både den traditionelle leverpostej og vores luksuspostej med champignon og sky.
Derudover tilbyder vi også 4 forskellige pate‘er, som alle er lavet med fokus på smag og godt håndværk.
PÅLÆG
I vores moderne pølsemageri fremstiller vi mange forskellige typer af pålæg. Det betyder, at vi kan tilbyde et stort udvalg af specialiteter som pancetta, lomo, coppa, bresaola, guanciale, røget spegeskinke samt fælske- og lammerullepølser. Derudover tilbyder vi også 15 forskellige hjemmelavede grillpølser.
Derudover har vi altid de klassiske produkter i sortimentet, såsom saltkød, hamburgerryg, oksebryst, flæskesteg, røget filet, roastbeef, spegepølser mm.
Vores fiskeafdeling indeholder også et stort udvalg af hjemmelavede specialiteter, herunder orangemarineret og gravad laks, 8 forskellige slags sild, fiskefrikadeller, tunmousse, røget ål og varmrøget peberlaks.
SANDWICH og SMØRREBRØD
Vi tilbyder 18 forskellige slags sandwich, som kan laves med tre forskellige brødtyper; lyst eller mørkt stenovnsbagt italiensk landbrød eller en grov bolle med havsalt.
Alle sandwich smøres altid friske og laves derfor på bestilling alle hverdage indtil kl. 13.00. Uden for dette tidspunkt kun mod forudbestilling.
Vi laver også smørrebrød på bestilling – gerne dagen i forvejen, så vi kan sikre den bedste kvalitet og friskhed.
SPECIALITETER
SPEGEPØLSER
Fra vores eget pølsemageri tilbyder vi et bredt udvalg af spegepølser, som laves efter klassiske opskrifter og med fokus på godt håndværk og smag.
Udvalget spænder fra klassiske varianter som vores kartoffel- og oksespegepølse til mere krydrede specialiteter, såsom vores pebersalami og siliana snackpølser. Således er der noget for enhver smag.
Alt bliver produceret med respekt for traditionerne og med råvarer af høj kvalitet.
VIN OG PORTVIN
Vi fører udelukkende vine fra Erik Sørensen Vin, som er specielt udvalgt til vores forretning.
Her finder du et pænt udvalg af både rød-, hvid- og rosévine, så der er noget til enhver anledning.
Krohn portvine, tilbydes særligt da det er en særlig passion og hobby hos os. Vi tilbyder flere forskellige årgange fra de ældste som Krohn 1970, Krohn 1982 og Krohn 1983 til nyere årgange fra 1999 og frem.
Ægte slagterhåndværk
Alt er lavet fra bunden af fagfolk, der elsker deres håndværk – fra spegepølser og pålæg til festmenuer og buffeter.
Højeste kvalitet i råvarer
Vi udvælger kun kød og råvarer, der lever op til vores egne høje standarder, så du altid får den bedste smag og oplevelse.
Kød modnet til perfektion
Vores krogmodnede udskæringer giver en dybere smag og en mørhed, du kan smage ved første bid.
Kontakt os og bestil mad ud af huset i dag
Har du spørgsmål, ønsker du rådgivning, eller vil du høre mere om vores produkter og løsninger? Så er du altid velkommen til at kontakte os.
Vi sætter en ære i at give dig en god oplevelse fra første henvendelse. Derfor tager vi os tid til at lytte, rådgive og hjælpe dig frem til det helt rette valg – uanset om det gælder mad ud af huset, bestilling af kød, menuplanlægning til festen eller blot nysgerrighed på vores sortiment. Hos os får du personlig service, hurtige svar og en oprigtig interesse i at gøre din hverdag nemmere og dine måltider endnu bedre.
Tøv ikke med at række ud – vi glæder os til at høre fra dig.
Når du bestiller via kontaktformularen, kontakter vi dig for at gennemgå ordren. Herefter modtager du en bekræftelse